No items found.
OM OS

KJØLHEDE arkitekter er et Arkitekt og Planlægningsfirma, der rådgiver og projekterer indenfor Bygge- & Anlægsopgaver.

Vi er et relativt nyetableret firma, stiftet juni 2021, der bygger på flere års erfaringer, ny viden og visioner indenfor byudvikling, landskab og arkitektur.

Vi er arkitekter, planlæggere og landskabsarkitekter, og vores kompetencer og opgaver ligger primært indenfor overskrifterne Byplan, Landskab og Infrastruktur – med kunder i hele landet.

Vi har et omfattende fagligt netværk, som til tider indgår i vores projektteams med faglige ekspertiser, hvor opgaverne og den samlede visionære løsning kræver det.

KJØLHEDE arkitekter udfører opgaver for staten, kommunerne, private- og halvoffentlige selskaber.

Den daglige ledelse varetages af Niels Kjølhede og ass. partner Christine Kjølhede.

Firmaet er stiftet af arkitekt Niels Kjølhede, der har 40 års erfaring indenfor faget og en 30 årig baggrund som arkitekt, partner og medejer af arkitektfirmaet Møller & Grønborg A/S.

TILGANG

De fleste af vores opgaver løser vi i et tæt samarbejde med bygherren og andre rådgivere.

Opgaverne spænder vidt og indbefatter oftest en landskabelig og arkitektonisk tilgang, hvor kontekst og helhedsløsningen i de enkelte projekter styrker det samlende koncept.

Vi tager altid udgangspunkt i kundens ønsker og behov, der enten er givet på forhånd eller defineres i et samarbejde der formuleres ind i opgavens program.

Programmet beskriver og definerer opgavens krav og ønsker, som grundlag for idéudvikling med skitseringer af de første løsningsmuligheder.

I den indledende fase undersøges og indsamles materiale, som omfatter stedets og opgavens egenart, fx plangrundlag, servitutter, vejledninger, regler, skik og brug, mm.

Det givne sted besigtiges, og registreringer foretages fx som opmålinger, skitser, fotos fra terræn og med drone.

Vores registreringer har altid en synsvinkel på ’Stedets ånd/Genius Logi’, hvad der giver stedet en særlig værdi, og hvad der skal værnes om og løftes gennem løsning af opgaven.

"KJØLHEDE arkitekter bygger på flere års erfaringer,
ny viden og visioner inden for
Byudvikling, Landskab og Arkitektur"

BYPLAN

KJØLHEDE arkitekter rådgiver og løser opgaver der primært omfatter byens offentlige rum. Vi arbejder med bevaring, transformering og udvikling af nye byrum og byområder, med fokus på at sikre stedets iboende kvaliteter, merværdi og sammenhængskraft. Byens liv og udfordringer ændrer sig over tid.

Ofte er det en kombination af flere fagligheder og kompetencer, vi bringer i spil i processen fra idéudviklingen til det endelige projekt.

Vores vision er at bidrage til en kvalitets og stedbunden byudvikling. Vores opgaver i denne sammenhæng indbefatter flere områder, herunder helhedsplaner, bebyggelsesplaner, udvikling af nye som eksisterende byrum, mødesteder, torve, pladser, steder til ophold og leg, oplevelser, rekreative arealer, klimasikring, havnepladser, promenader, tilgængelighed, veje, parkering, belysning, beplantninger, belægninger mm.

Herudover rådgiver og hjælper vi bl.a. med udarbejdelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, mulighedsstudier, program for områdefornyelse og afholdelse af borgermøder.

BYPLAN

Byudvikling Selsmosen, Høje Taastrup

LANDSKAB

Ud fra en helhedsorienteret og bæredygtig tilgang arbejder vi med landskabet, så vi skaber mest mulig kvalitet for ophold, bevægelse, beundring og biodiversitet. Vores opgaver spænder i skala fra de mindre og bygningsnære landskabsopgaver til havnepladser, byparker og større opgaver i forbindelse med bebyggelses- og byudviklingsplaner samt landskabsplanlægning.

Bygherrerådgivning og kvalitetssikring i forbindelse med anlægsopgaver i lille som stor skala er også blandt vores ydelser.

Med fokus på kvaliteten i detaljen og det enkle greb arbejder vi bl.a. med de grøn-blå strukturer, beplantning, belægning, møblering, klimasikring, regnvandshåndtering, jordhåndtering og terrænudformning.

LANDSKAB

Byudvikling Løgstør Øst

INFRASTRUKTUR

Som en del af den grønne omstilling arbejder vi med indpasning af tekniske bygninger og anlæg i landskabet. Udarbejdelse af landskabelig redegørelse og vurdering, herunder formidling i relation til miljøredegørelser og VVM er blandt vores kompetencer på dette område.

Vores opgaver inden for dette felt spænder bredt fra disponeringsplan for ny busterminal, indpasning af nye højspændingsstationer, linjeføring af højspændingstraceer, løsninger inden for støjafskærmning samt bro-, jernbane- og vejanlæg med fokus på bl.a. bæredygtighed, jordhåndtering og trafikantoplevelse.

INFRASTRUKTUR

Udbygning af E45, Vejle N - Skanderborg S