Lokalplan og Bebyggelsesplan

Illustrationsplan

Kortbilag; Fremtidige Forhold og Vandhåndtering

Landskabssnit, eksisterende forhold

Dronefoto, eksisterende forhold

Egebjerggård

No items found.

Lokalplan og Bebyggelsesplan

Lokalplan og Bebyggelsesplan

Lokalplan og Bebyggelsesplan

I et tæt og dynamisk samarbejde med Horsens Kommunes planafdeling har vi udarbejdet bebyggelsesplan og lokalplan med tilhørende kortbilag for den sidste etape af den fremtidige boligbebyggelse ved Egebjerggårdsvej i Egebjerg nord for Horsens.

Planlægningen sikrer en attraktiv udstykning til boligformål i en blanding af parcelhuse og andre boligtyper som seniorbofællesskab, seniorboliger eller rækkehuse, der skaber sammenhæng til områdets natur og landskabelige potentialer.

Lokalplan 449 for Boliger, Egebjerggårdsvej-Egebjerggård-Egebjerg kan ses hér, på Horsens Kommunes hjemmeside.


Bebyggelsesplan

Planområdet grænser mod nord, øst og vest op til det åbne land og arealer udpeget til Grønt Danmarkskort. Området karakteriseres afudsigten til Hansted Skov mod øst, hvor terrænet i umiddelbar nærhed til lokalplanområdet falder drastisk ned mod skoven og Lille Hanstedå. Dette område er udpeget som bevaringsværdigt landskab, økologisk forbindelse og naturbeskyttelsesområde.

Bebyggelsen udlægges med fokus på at skabe gode fysiske og visuelle forbindelser til den omgivende natur og områdets grønne områder, hvor årstidernes skiften med varierende udtryk kan opleves.

Ankomst til boligområdet sker ad Egebjerggårdsvej, hvorfra man ledes ad en slynget boligvej højre rundt i bebyggelsen. Egetræer langs Egebjerggårdsvej og mindre blomstrende træer langs boligvejen skaber et flot vejforløb og en sammenhængende grøn struktur frem til boligerne, både som bilist, cyklende og gående.

Vejstrukturen er disponeret, så den på sigt kan videreføres i forbindelse med udviklingen af delområde 2 og danne et samlet loop i området.

Sammenhængende stiforløb internt i området og til det tilstødende boligområde understøtter fællesskabet blandt beboerne, hvor mødesteder til ophold og leg skaber tryghed og liv i hverdagen. En sti rundt om et fremtidigt regnvandsbassin, skal være med til at tilgængeliggøre området som et rekreativt areal og et naturligt loop for gåture i området.

Klimatilpasning og vandhåndtering

Regnvandshåndtering har været et centralt element i planlægningen. På baggrund af højtstående grundvand og jordbundsforhold domineret af moræneler er området ikke egnet til nedsivning.

De ubebyggede arealer er derfor disponeret med klimahensyn, hvor håndtering af regnvand – herunder ved skybrud – integreres som en naturlig del af den grønne struktur. Løsningerne tager udgangspunkt i områdets eksisterende terræn og bidrager samtidig til fællesarealernes rekreative kvalitet.

Transformation af Egebjerggård

Bebyggelsesplanen muliggør bevarelse og integration af den eksisterende gård Egebjerggård i den fremtidige bebyggelsesstruktur gennem en ny byggeretsgivende lokalplan.

Transformationen styrker områdets identitet ved at bevare historien og fortællingen om den trelængede gårdbebyggelse, der visuelt og fysisk forankrer kulturhistorien som et fikspunkt i området. Vi har udarbejdet forslag til en mulig udstykning af delområde 2, som illustrerer potentialet for en fremtidig omdannelse og nyanvendelse af gården til f.eks. boliger.

De tre boligfløje omkranser gårdspladsen, hvorfra der er direkte adgang til boligerne. Det læ givende gårdrum er det samlende fællesskab for beboerne. Her er forskellige opholdsmuligheder, legeaktiviteter samt nyttehaver, orangeri, bålplads alt sammen indrammet af træer, buske og planter.

Boligerne er i to etager. Fra 1. salen er der udsyn til skov og marker. Alle boligerne har adgang til egen have fra opholdsrummet i stueplan.

ÅR

2025

STED

Egebjerg, Horsens

BYGHERRE

Horsens Kommune

SAMARBEJDE

Horsens Kommune, kLAR Miljørådgivning, SAMN forsyning

NØGLEORD

Planlægning, Lokalplan, Bebyggelsesplan, Udstykningsplan, Beplantning, Biodiversitet, Regnvandshåndtering

No items found.